KATE KOLIND

Velkommen til mit lille anderledes univers.

Hele mit liv har jeg nørklet, tegnet, strikket og været kreativ. Den første inspration kom fra min far som var udlært dekoratør, og som hurtigt nedsatte sig som selvstændig skiltemaler efter vi i 1955 flyttede til Aalborg. Min mor gik hjemme, og selv om pengene var små havde vi Holbergsgades hyggeligste hjem. Jeg var ikke gammel før tegneriet begyndte. Senere kreerede jeg tøj til Barbi og andre dukker, og da min datter blev født i 1976, havde hun og jeg ens kjoler indtil hun blev for stor til det.
I halvfjerserne glødede strikkepindene og intet var umuligt inden for sammensætning af farver og garn. Da min søn blev født i 1980 havde jeg hænderne fulde med familien. Der var kun overskud til lidt strikkeri når han var optaget andet sted.

Mit hjem har altid båret præg af detaljer, farvesammensætning, godt lys og kønne klassiske minder indkøbt og arvet gennem hele livet.
Her er jeg nu i en alder af 55 år. Jeg har stadig lyst til at lære nyt. Jeg har bl.a. været på malerkurser, filtkursus, pileflet kurser og vil gerne afprøve keramik, glas og meget mere, så hvem ved, om ikke der vil blivet tilføjet mere til denne hjemmeside som jeg har laver i samarbejde med min mand Per Kolind.

Billederne på mit site må ikke udnyttes kommercielt uden aftale med Per.